Kirsten Ishøj

Referencer 

ISABELLA A/S

"Selv om vi har brugt Kirsten Ishøj på mange felter, tror jeg såmænd slet ikke, at vi har set alt det, hun kan."

Der er ingen tvivl – har du brug for økonomisk rådgivning og assistance, skal du ringe til Kirsten Ishøj 

I sommeren 2008 kontaktede vi Kirsten Ishøj omkring et helt konkret budgetprojekt, som vi ikke selv havde kapacitet til at løse på det pågældende tidspunkt. Undervejs fandt vi ud af, at vi med Kirsten Ishøjs mange og brede kompetencer i huset var rigtig godt hjulpet. Derfor fortsatte vi samarbejdet med yderligere 2 opgaver. Efterfølgende fik vi brug for interimsledelse af vores økonomiafdeling, hvor det igen lå lige for at spørge Kirsten Ishøj, som heldigvis havde tid til at hjælpe os. På den måde kom vi over på den anden side på en både smidig og meget kompetent måde.  

Kirsten Ishøj løser ting selv - men vi lærer også noget undervejs 

Med Kirsten Ishøj på sidelinien har vi helt klart fået løst en række opgaver inden for økonomi og finans på en måde, som vi bare ikke selv havde kapacitet til. Så vi er rigtig godt tilfredse med samarbejdet.
 
Claus Astrup-Larsen
Adm. direktør
Dec. 2009

 

FRONTPEOPLE A/S 

“Kirsten Ishøjs personlige engagement og drive
gør hende til  et godt aktiv for FRONTPEOPLE A/S.”

FRONTPEOPLE A/S´ vision:  

”FRONTPEOPLE positionerer og udvikler sig til at være en markant og primær samarbejdspartner for erhvervslivet, inden for områderne Search & Selection, strategi-, organisations- og lederudvikling, outplacement og generel HR-sparring.” Kravet til bestyrelsen er, at den skal udgøre et professionelt og kompetent organ, der løbende tilpasses.

Kirsten Ishøjs spidskompetencer passer til vores virksomhed  

Ishoj Consult blev udvalgt på baggrund af referencer. Kirsten Ishøj repræsenterer en profil, der matcher kravene til generel forretningsforståelse og erfaring med vækststrategier og bestyrelsesarbejde. Kirstens spidskompetencer inden for finans- og økonomiområdet er de faglige kriterier, der gør hende til en god med- og modspiller for ledelse og bestyrelse. Det samme gælder hendes stil, der er ligefrem, skarp analytisk og resultatorienteret. Hendes personlige engagement og drive gør hende til  et godt aktiv for FRONTPEOPLE A/S.

 

Peter Thyssen, CEO
Vejle, den 21. august 2009

 

 

MEDIEGRUPPEN REKLAMEBUREAU

” Kirsten Ishøj har hjulpet os til at få et meget bedre overblik over virksomhedens økonomi og salg.”  

Der er ingen tvivl om at Kirsten Ishøj er et plus for Mediegruppen  

Mediegruppen Reklamebureau kontaktede Ishoj Consult ved Kirsten Ishøj i forbindelse med virksomhedens overgang til selskabsform og indførelse af en professionel bestyrelse. Vi indledte i juni 2008 et samarbejde, hvor Kirsten Ishøj siden har siddet i Mediegruppens bestyrelse med særligt henblik på analyse og optimering af virksomhedens økonomi og finansiering. Hun har bl.a. bistået os med udviklingen af bedre rapporteringssystemer og andre ledelsesværktøjer, der giver os bedre overblik over virksomhedens økonomi og salg. Kirsten har en egen evne til lynskarp analyse. I kraft af sin store og brede erfaring inden for både ledelse og økonomi ser hun hurtigt sammenhænge og helheder, der giver virksomheden nye muligheder for handling og udvikling. 

Kirsten Ishøj giver os det incitament der skal til   

Når Kirsten øver pres på ledelsen, så er det netop det nødvendige pres, der skal til for at drive virksomheden frem. Hun leverer altid sparring i en konstruktiv og gemytlig ånd. På den måde har vi stort udbytte af hendes bestyrelsesarbejde, og der er ingen tvivl om, at hun er et plus for Mediegruppen.

 

Peter Larsen
Adm. Direktør
Nov. 2009